Bloggens første indlæg.

Ja, dette er så mit første indlæg. Jeg må ærligt erkende at dette ikke er min første blog, men hele nr. 4 i rækken.
Så sidder du nok og undres nu, og tænker garanteret ''gider jeg læse videre nu? For bloggen er nok kun midlertidig, indtil en nr. 5 dukker op'' - men nej. Denne blog har et helt andet formål, end mine tidligere blogs.
Denne blog kommer til at være fyldt med ord og billeder omkring alt hvad der rører sig omkring mig (næsten alt), og denne gang er bloggen kommet for at blive.
Jeg har efterhånden fundet ud af, at jeg ikke kan undvære at blogge.

Jeg er fra 92', og bliver mange gange fejlbedømt når folk skal vurdere min alder.
Ældre mennesker har en mani med at tro jeg stadig bor hjemme hos min forældre, og er en tryg folkeskole elev uden bekymringer - andre tror at jeg er passeret forbi de 25.
Nu undres du nok igen, for der er jo stor forskel på disse aldre. Men jeg tror det bunder ud i at jeg på det ydre (med min højde på 1.62) nogle gange godt kan snyde de ældre lidt, til at tro jeg er yngre end jeg er. Men hvis vi skal se på det indre, og det der kommer ud af min mund - så er der nogle gode menneskekendere, der vil kunne hører at jeg har en del erfaring med livet - på trods af min unge alder.
Jeg har i en tidlig alder, fået meget last i min baggage. Dette er for mig ikke en negativ konstatering, tværtimod, for det du ikke dør af gør dig stærkere.
Jeg har festet, fjantet, fjollet og spildt tid på ungdoms løjer - men er nu nået til et punkt i mit liv, hvor jeg har fundet mig selv - og ikke mindst, fundet ro i mig selv.

Velkommen til denne blog, velkommen til mit liv.