søndag den 20. januar 2013

Kære morfar.

 Der var engang en mand. En fantastisk sød og rar mand, som havde en kæreste, - og fra tidligere ægteskab (hans kone gik pludseligt bort, i en alt for ung alder), en datter, som havde 4 børn - 2 drenge, 2 piger.
Manden rejste, han så og oplevede hvad hans hjerte begærede. Han var smilende, altid frisk og altid optimistisk. Han var den sødeste morfar man kunne tænke sig, og børnebørnene var vilde med ham.
Han fortalte historier, tog børnebørnene med på stranden, hvor de samlede smukke sten, med bølgens brusen i baggrunden. Denne mand, havde som sagt rejst en del. Han var uddannet cigarmager i sine unge dage. Han havde set det meste, men ikke det hele.
Manden var nu blevet en ældre herre, og dette kunne ikke mærkes, på trods af at han nærmede sig de 80 år.
Hans 80 års fødselsdag blev holdt hos hans datter - han ønskede at det kun var datteren, hendes mand, og deres to yngste børn, som var til stede på hans fødselsdag.
Manden havde i længere tid, beklaget sig over smerter i nakken. De smerter tog værre og værre til, men lægerne mente, at det blot var alderdom og slitage.
Fødselsdagen blev holdt, og hans yngste barnebarn havde malet et portræt til sin morfar, som forstillede ham fra hans konfirmations billed. Da han så billedet, genkendte han med det samme sig selv. Hans yngste barnebarn modtog kram og kys på kinderne, og han takkede hende dybt for gaven.
Hun var lykkelig. Lykkelig over at have verdens bedste morfar. Den morfar der kunne bringe et smil på hendes læber, ligegyldigt hvilke bekymringer hun havde sig.

Noget tid senere bliver han syg. Og ikke længe efter, får han konstateret kræft.
Smerterne i nakken, kom sig af kræften - men lægerne overså alt - fordi de som udgangspunkt kun tænkte på hans alder.
Det var den mand, som var fyldt 80 år, men som stadig havde livslyst og mod på at se mere af denne verden.
12 uger senere, mistede den lykkelige pige hendes morfar. Den lykkelige pige var mig.
Min elskede morfar blev 80 år, men fortjente ikke at dø af kræft. Ingen fortjener at få kræft.

Kræft er desværre en hyppig sygdom verden over. Men mange gange bliver kræft overset af lægerne, eller patienten selv. Vær opmærksom, og bed altid om at blive tjekket for det, hvis du fatter mistanke.
Vent ikke, det kan pludseligt være for sent. Hvis lægerne ikke kan komme med en ordenlig forklaring, så konsulter en anden læge. Pres på. Det er din krop og dit liv.
Gid kræft må få kræft og selv dø af det.



Vi blogges.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar