Vi lever, og vi lærer. Hele tiden, er der noget nyt, vi kan blive erfarne af - både på godt og på ondt.
Jeg stiller tit spørgsmålstegn ved min fortid og min fremtid. Fortiden gør os til den vi er nu, og den vi er nu, skal være den som danner vores fremtid.
Alt hvad jeg har erfaret og oplevet har gjort mig til den jeg er. Venner og veninder, som er kommet - og gået igen. Vores kredse er med til at danne os som person, og vi har det ofte med at lade os inspirere og afspejle i dem vi gruppere os med. Jeg har gennem årene sorteret groft ud i mine bekendtskaber og venskaber, for jeg har for længe siden nået til det punkt, hvor jeg har indset, at hvis folk ikke har noget godt at byde en, så bør de ikke have del i ens liv. Hvis man gang på gang oplever svigt, er det ikke værd at spilde sit liv på, det har jeg erfaret.
Selvfølgelig er det menneskeligt at fejle, men hvis man fejler gang på gang, så løber chancerne op til sidst.
Pointen er, at jeg uden de gamle bekendtskaber og venskaber, nok ikke havde været den jeg er idag. Ikke fordi de har budt mig noget godt (i sidste ende), men fordi det har gjort mig stærkere, at vide at de ikke er mig værdig, hvis de først har trampet på mig.
Man får ikke en håndfuld venner her i livet, bekendtskaber - ja, men rigtige venner hænger ikke på træerne.
For mange mennesker, kan det være meget vanedannende, og svært at give slip på dem som ikke bringer noget godt ind i ens liv. De typer som bare suger al den gode energi ud af ens dag.
Det vigtigste er at huske dig selv, for det er dig du skal leve med resten af livet. Du er den som du 100% ved du kan stole på, og ikke mindst - bør det være en grundregel at kende sine værdier og elske sig selv for den man er.
Livet er én en-gangs fornøjelse, så husk at lev det. Du slipper alligevel ikke levende fra det.
Vi blogges!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar